Sværdborg

 

Sognearkivet

 



Sværdborg Sognearkiv blev stiftet af murermester Leif Jensen den 22. oktober 1991.

Arkivet har, i sin korte levetid haft en lidt omtumlet tilværelse fra kælderlokaler til loftslokaler og fra den 26. Januar 1995 til sine nuværende virkelig gode lokaler, som oprindelig var Sværdborg skole. Ejendommen ejes af menighedsrådet, som omdannede skolen til graverbolig. Nu er der, i den ene ende af bygningen, graverkontor og mødelokaler for menighedsrådet og i den anden ende residerer Sværdborg Sognearkiv. Senest er lokalbladet, Sværdborg Sogneblad rykket ind hos arkivet med den kopimaskine hvorpå bladet trykkes. 

Arkivet formål er, at indsamle og registrere alt skriftligt materiale samt billedmateriale fra sognets 9 landsbyer: Kastelev, Klarskov, Neble, Over Vindinge, Remkolde, Skaverup, Snertinge, Svinninge og Sværdborg fra såvel fortid som nutid.

Sognearkivet er en selvejende forening og økonomien hviler udelukkende på medlemskontingenter og frivillige bidrag. Arkivet er tilsluttet LASA og SLA.

Skulle arkivet, på et eller andet tidspunkt, blive bragt til ophør, overføres alle arkivalier og arkivets øvrige ejendele til Vordingborg historiske arkiv.

 

Det praktiske arbejde udføres ulønnet af bestyrelsens 6 medlemmer.